lyd i verdensklasse
vores historie
Historien om GiLyd starter egentlig for mere end 20 år siden med en enkelt mand og hans lydudstyr. I dag er GiLyd et mindre firma med både en film og dokumentarafdeling, samt en tvafdeling med flere passionerede ansatte. Læs mere om GiLyds historie her
Det hele startede i slut 90’erne med en smøg, hvor Henry Michaelsen og Henrik “Gugge” Garnov mødte hinanden foran studierne på Nordisk Film. De er begge facinerede af lydens evne til at styrke og skabe oplevelser – og ikke mindst fortællinger.
Snart støder de på hinanden igen… og igen… og igen på optagelser og under postproduktioner på en masse forskellige film og projekter. Et venskab opstår selvom de begge to har en masse jern i ilden.
I 2008 grundlægger Henry firmaet GiLyd og begynder at bygge og konstruere lokaler og studier i skofabrikken i sydhavnen i København, hvor lyden er i centrum og nørderi i højsædet. Under optagelserne og postproduktionen til filmen Alle for én er tiden moden for, at GiLyd siger velkommen til Gugge i 2012.
I dag er GiLyd et firma, som leverer totalløsninger inden for lyd i høj kvalitet og til en rigtig god pris. Det er et sparrings- og vidensfællesskab som styrker netværk og videregiver erfaring til trainees, som starter i et 3-årig forløb hos GiLyd.
Vores trainees
GiLyd er ikke kun et lydfirma – vi er en vidensbank og et interessefællesskab. Derfor er det også muligt at ansøge om et 3-årigt trainee-forløb med løn undervejs.
I snit har GiLyd mellem 3-5 trainees, som gennemgår et ambitiøst skoleprogram, hvor både det praktiske og tekniske er på skemaet. Det er vigtigt for os, at god erfaring og sparring er noget, der kan gives videre til næste generation af tonemestre og lyd-entusiaster.
Forløbet har funktion som et mesterlærerforløb, hvor vores trainees hele tiden vejledes og guides undervejs i processen.
Se hvad vores tidligere trainees siger her
Min elevtid hos GiLyd har givet mig
den bedst mulige ballast til at arbejde
professionelt med lydproduktioner.
Den vidensbank som Gugge og Henry
besidder er guld værd for eleverne
Der er en super god balance mellem teori
og praksis i elevforløbet hos GiLyd
– Jacob Langkjær Davidsen,
tidligere trainee, Gilyd